Odder Kommune er vejmyndighed for privat fællesveje i Sommerhusområder, men har ikke pligt til at vedligeholde, renholde eller vintervedligeholde vejene.
Som vejmyndighed kan kommunen om nødvendigt sørge for at vejene fremstår som sikre færdselsarealer for fodgængere, cyklister og kørende, på grundejernes regning.
Grundejernes forpligtigelser
Grundejere med grunde der grænser op til en privat fællesvej, er efter privatvejsloven ansvarlige for vejens vedligeholdelse og renholdelse, herunder vintervedligeholdelse.
I de fleste Sommerhusområder er det en grundejerforening eller et vejlaug der står for vedligeholdelsen.
Grundejerne må ikke ændre på vejens udseende, hverken ved beplantning eller anlæg af bump eller lignende, ligesom opsætning og nedtagning af autoriserede skilte m.m. ikke må finde sted uden en tilladelse fra Odder Kommune og Østjyllands Politi. En ansøgning kan sendes til Odder Kommune der efterfølgende drøfter sagen med politiet.
Uenighed
Ved uenighed mellem de vejberettigede om vejens vedligeholdelse (herunder beplantning ud mod vejareal), renholdelse og vintervedligeholdelse, kan der rettes henvendelse til Odder
Ved manglende vedligeholdelse, samt manglende klipning af beplantning kan kommunen udstede et påbud til de ansvarlige grundejere om at få arbejdet udført. Er arbejdet ikke udført indenfor en given frist, vil kommunen sørge for at arbejdet udføres og sende regningen til de ansvarlige grundejere. Se desuden afsnit om vintervedligeholdelse af sommerhusområder, samt vejledning om beskæring af hegn og buske. Ved uenighed mellem de vejberettigede om vedligeholdelsen af en privat fællesvej, kan der rettes skriftlig henvendelse til kommunen. Kommunen kan efterfølgende, såfremt det skønnes nødvendig for at sikre færdselsarealer for fodgængere, cyklister og kørende, sørge for at vejen istandsættes på grundejernes regning.
Privatvejsloven
Ovenstående har hjemmel i privatvejsloven. privatvejsloven skelnes der mellem 2 typer private fællesveje - private fællesveje i byer byzone-områderne og i Sommerhusområder og private fællesveje på landet. Mere information på retsinformation.dk
Vejledning for beskæring af træer og buske
Træer og buske på private arealer langs vejene i dommerhusområderne skal beskæres, så de ikke er til gene for færdslen. Hvis beplantningen har bredt sig ud over vejanlægget er det ikke kun til gene for de forbipasserende, men også for trafiksikkerheden, vedligehold af vejanlægget, udsyn til skilte mv. I nogle tilfælde kan oversigtsforholdene være forringet på grund af beplantningen, hvilket har betydning for trafiksikkerheden. Hvad skal grundejerne gøre? Fortov/rabat og kørebane skal kunne bruges i fuld bredde. Hække og buske skal derfor klippes tilbage til skellinjen. Frihøjden over kørebanen skal være mindst 4,20 m. Frihøjde over fortov, cykelstier og rabatter skal være mindst 2,75 m. Dog gælder frihøjden over kørebanen på 4,2 m også for den nærmeste meter udenfor kørebanekanten. Vær særlig opmærksom på at holde beplantningen klippet omkring, vejskilte, brandhaner og
postkasser mv.
Oversigtsarealer
Grundejere, der har tinglyste oversigtsarealer ved vej, skal sørge for at eventuel beplantning på arealet holdes nedklippet. I almindelighed må træer buske og lignende højst være 1 meter over vejens niveau.
Hvad kan kommunen: Kommunen kan som vejmyndighed gribe ind, hvis der opstår væsentlige gener for færdslen eller oversigten på vejen/fortov, grundejeren ikke overholder reglerne om beskæring, der kommer en klage over manglende beskæring, og gener som følge deraf.
Hvis grundejeren ikke har udført sine forpligtigelser, kan kommunen udføre arbejdet for grundejerens regning.
Mere information:
Reglerne om vedligeholdelse af beplantning og hegn langs veje, findes i lov om offentlige veje (§103, stk. 2) i lov om private fællesveje (§ 61) og i lov om hegn (§ 11, stk. 1).

Beboelse i sommerhusSommerhuse må bruges hele sommeren og i begrænset omfang om vinteren. Der er dog visse undtagelser, som giver ret til helårsbeboelse.
I Danmark må alle Sommerhusejere og lejere benytte Sommerhuset om sommeren. Men om vinteren, dvs. fra 1. oktober - 31. marts, må
beboelse i Sommerhuse ifølge planlovens § 40 kun ske som ”kortvarige ferieophold”. Det er Odder Kommune, der fører tilsyn med loven.
Hvad står der i planloven?
Bestemmelsen om, at Sommerhuse ikke må bebos hele året, håndhæves restriktivt. Bestemmelsen skyldes bl.a. et krav fra EU pga. den danske særregel, der fastsætter, at udlændinge ikke må købe Sommerhuse i Danmark. Derfor kræver EU, at kommunerne fører kontrol med, at alle danske Sommerhusområder primært anvendes til fritidsformål. Endvidere skal forbuddet mod helårsbebo-else i Sommerhusområder sikre, at karakteren af disse områder bevares. Kommunerne har i øvrigt ikke samme serviceniveau
for snerydning m.v. i Sommerhusområder, som i resten af kommunen.
Bo lovligt i Sommerhus om vinteren
Sommerhuse kan lovligt anvendes til beboelse i perioden fra 1. april - 30. september. Uden for denne periode kan Sommerhuse som hovedregel kun anvendes til kortvarige ferieophold m.v., hvilket vil sige sammenlagt 3 - 4 uger samt weekender og helligdage. Det betyder, at en bolig i et Sommerhusområde lovligt kan benyttes til beboelse af ejeren eller en eller flere lejere i sammenlagt ca. 30 uger årligt.
Pensionistreglen
Imidlertid gælder særlige regler for pensionister. Ifølge planlovens § 41 har pensionister en personlig ret til at bo i Sommerhuset hele året, hvis vedkommende:
• enten har ret til folkepension
• eller modtager efterløn eller pension og er over 60 år
• eller modtager førtidspension i henhold til lov om social pension
• … og har ejet Sommerhuset i mindst 8 år.
Pensionistreglen giver samtidigt en ægtefælle, samlever og ikke voksne børn lov til at bo i sommerhuset sammen med pensionisten. Hvis pensionisten fraflytter eller sælger Sommerhuset, skal hele husstanden flytte. Hvis pensionisten dør, kan ægtefælle, samlever eller ikke voksne børn fortsat bo lovligt i Sommerhuset. Pensionister behøver alene at tilmelde sig Folkeregisteret på Sommerhusadressen, hvis de beskrevne betingelser er opfyldt. De behøver ikke at søge om tilladelse til helårsbeboelse. Pensionister skal, hvis kommunen forlanger det, være i stand til at dokumentere:
• hvor længe vedkommende har ejet Sommerhuset
• at de nævnte betingelser for at være pensionist er opfyldt.
Pensionister har altså ikke en generel ret til at bosætte sig i et hvilket som helst Sommerhus. Pensionister kan heller ikke overføre sin 8 års ”anciennitet”, hvis vedkommende vil købe et andet Sommerhus.
Hvor og hvordan må jeg færdes i Sommerhusområder
Reguleringen af, hvor man som privatperson må færdes i Sommerhusområderne reguleres dels af privatvejsloven og dels af Naturbeskyttelsesloven.
Privatvejsloven gælder i den bebyggede del af Sommerhusområdet. Naturbeskyttelsesloven gælder i de områder, hvor man som besøgende får følelsen af, at man er ude i naturen, dvs. på stranden, i skoven, mellem dyrkede marker og på udyrkede naturarealer.
Naturbeskyttelsesloven
I Danmark har enhver ret til af færdes langs strande, i skove, i det åbne land og på udyrkede arealer. Færdslen skal ske til fods eller på cykel, de steder hvor cykling er tilladt. Adgangsreglerne reguleres af Naturbeskyttelseslovens adgangsbestemmelser. Der gælder forskellige adgangsbestemmelser for de enkelte områder. Her gennemgås hvad der gælder for strande, udyrkede arealer, det åbne land og skovene, idet disse områder findes langs kyststrækningen i Odder Kommune og dermed må have interesse for Sommerhusgæsten.
Strande
Strande, dvs. strandbredder og andre kyststrækninger, er ifølge Naturbeskyttelseslovens § 22 åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning. Med kortvarigt ophold menes ophold op til en dags længde. Opholdet må gerne finde sted om natten. Det er ikke tilladt at slå telt op på stranden. Det er heller ikke tilladt at cykle på stranden.
Det er ikke tilladt at tage ophold, hvis stranden ligger nærmere end 50 m fra et Sommerhus, hvis Sommerhus og strandbred ejes af samme ejer. At man ikke må tage ophold, er ikke ensbetydende med, at man ikke må bade eller krydse ind over et areal, som ligger tættere end 50 m fra et Sommerhus. Det må man gerne langs hele kyststrækningen. På offentlige strande og på umatrikulerede strandarealer må man gerne opholder sig under 50 m af et Sommerhus.
Hunde på stranden
I perioden 1. april - 30. september skal hunde føres i snor på hele strandarealet. Det er dog tilladt at hunden bader (uden snor), hvis det foregår længere ude end den daglige lavvandslinje. Årsagen til dette er, at naturbeskyttelseslovens adgangsbestemmelser ikke gælder på søterritoriet. Fra den 1. oktober til den 31 marts må man medtage løse hunde på strandbredden. Hunde må dog kun løbe uden snor, hvis de er under fuld kontrol. Det kan straffe med bøde, hvis reglerne omkring hund i snor overtrædes. Hunde skal føres i snor på private, enkeltmandsejede veje og stier. På veje og stier i det åbne land er det tilladt at medbringe hunde uden snor Det forudsættes at hunden er under fuld kontrol
efter reglerne i Hundeloven. Hunde skal føres i snor hele året.
Udyrkede arealer
Udyrkede arealer er områder med en naturlig plantevækst. Dyrkede græsmarker betragtes ikke et udyrket areal. Ifølge Naturbeskyttelseslovens
§ 24 må man færdes til fods på udyrkede fra kl. 6.00 til solnedgang, hvis der er lovlig adgang til arealerne. Dvs. at der f.eks. skal være vej eller en sti, som leder forbi det udyrkede areal.
Man må ikke cykle på et udyrket areal, men man gerne trække sin cykel. Ophold på udyrkede må ikke finde sted under 150 m fra Sommerhuse, altså, det er den samme person som ejer både det udyrkede areal og Sommerhuset.
Veje og stier i det åbne land
Ifølge § 26 i naturbeskyttelsesloven er det tilladt færdes til fods og på cykel på veje og stier og fællesveje og -stier i det åbne land. Om et er åbent land eller by/Sommerhusområde er uafhængigt af om det er by eller landzone, ene og alene af, om området opfattes åbent land af den besøgende.
Reglerne i naturbeskyttelseslovens § 26 gælder for veje og stier i skove, idet skovene har sine adgangsbestemmelser. Adgangsretten gælder hele døgnet.
Ridning
Det følger af mark- og vejfredslovens § 17, at ridning er tilladt på veje og stier (der fremtræder som egnet til ridning), men kun hvis ejeren ikke har forhindret dette gennem skiltning.
Ridning er som udgangspunkt ikke tilladt i private skove, medmindre skoven gennemløbes af en privat fællesvej. Dog kan den private ejer forbyde ridning ved skiltning.
Ridning er ikke tilladt på udyrkede arealer.
Skove
Skovarealerne langs kyststrækningen i Odder er alle private og her gælder det at det er tillad at færdes til fods ad stier og veje i tidsrummet fra kl. 6 til solnedgang. Færdsel må ikke finde sted på udyrkede arealer i skoven, selvom de er uhegnede. Det gælder dog, at små private skove under 5 ha kan lukkes helt af for offentligheden. Dette skal vises ved skiltning. Man må cykle i skovene, hvis stien fremtræder som egnet til cykling med almindelige cykler. Man må ikke cykle inde i selve skoven, heller ikke på en mountainbike.
Man må ikke tage ophold i skoven under 150 fra beboelses- og driftsbygninger, hvis hus og skovarealet omkring ejes af den samme ejer. Ridning er kun tilladt på strandarealet fra d. 1. september til den 31. maj.
Har du lyst til at læse mere om adgangsbestemmelserne i det åbne land, kan Naturstyrelsens vejledning om adgangsreglerne i naturbeskyttelsesloven læses på følgende link; http://www.naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/Adgang/
Hvormaajegfaerdes/Afsnit6.htm#612
Privatvejsloven
I Odder Kommune har alle Sommerhusområder status som private fællesveje i byzone. Efter privatvejslovens bestemmelser har alle ejendomme med en vejret til en privat fællesvej eller privat fællessti, retten til at benytte denne som færdselsareal for ejendommen. En vejret stiftes typisk ved en privat aftale mellem vejejer og ”bruger”. Men vejret kan også
erhverves ved hævd, eller være stiftet på offentligretligt grundlag, f.eks. ved ekspropriation. Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på den ejendom vejen løber over, ved vejejerens anerkendelse af vejretten eller være fastslået i en dom. Om en ejendom har en sådan vejret, er et spørgsmål om fortolkning af skriftlige og/eller
mundtlige aftaler. Hverken kommunen som vejmyndighed eller Vejdirektoratet kan efter privatvejsloven tage stilling hertil. I tilfælde af uenighed mellem sagens parter må spørgsmålet afklares af domstolene. Du kan læse mere omkring privatvejslovens bestemmelser her: www.retsinformation.dk
Regulativ for afbrænding af bål i Odder Kommune
Affald fra private haver skal bortskaffes enten ved hjemmekompostering eller ved aflevering på Nærgenbrugspladsen, Skovdalsvej 26 A, Odder.
Afbrænding af festblus, herunder Sct. Hans bål skal ske i en afstand af mindst:
30 m fra alle bygninger med hårdt tag.
60 m fra brændbare markafgrøder.
200 m fra bygninger med tag af strå eller andet let antændeligt materiale.
200 m fra lyngklædte arealer og nåletræplantager.
200 m fra stakke og andre oplag i det fri af let antændelige stoffer, større oplag af bearbejdet træ, plast, brændbar emballage og lign. samt oplag af brandfarlige væsker, F-gas, trykbeholdere med brandfarlige gasser og overjordiske naturgasinstallationer.
200 meter fra nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer og anden brændbar vegetation.
Før bålet anlægges og antændes skal nedenstående retningslinjer iagttages:
kontroller om bålet er placeret således, at afstandsbestemmelserne kan overholdes.
Fremskaf brandslukningsmateriel såsom en skovl, en spand vand eller udlæg en haveslange, således at bålet kan slukkes med kort varsel.
Overvej om det er forsvarligt at antænde bålet under det herskende vejrlig, og kontroller om vinden bærer væk fra naboejendomme.
Undersøg om det er et belejligt tidspunkt, hvor naboerne generes mindst muligt, og vær opmærksom på om naboen har tøj på tørresnoren.
Er der tvivl
Er der tvivl om, hvorvidt afbrændingen kan gennemføres fuldt forsvarligt, eller kræves der dispensation i henhold til bekendtgørelsen om brandværnsforanstaltninger, skal der rettes henvendelse til:
Beredskabschef Søren Rekly
Rådhusgade 38, 8300 Odder
Tlf. 8780 3560 eller 2922 2730
Under afbrændingen
Afbrænding skal foretages under konstant opsyn af en voksen person. Dette gælder, indtil ild og gløder er slukket.
Ændrer vinden retning under afbrændingen eller forøges den i styrke således, at der opstår fare eller gene for omgivelserne, skal afbrændingen omgående afbrydes. Går det galt Udvikler bålet sig så voldsomt, at det ikke kan reguleres, og opstår der fare for en større brand, tilkaldes brandvæsnet via alarmcentralen telf. 112.
Når bålet er afbrændt
Efter afbrænding skal bålet slukkes helt inden det forlades, og evt. uafbrændt materiale og aske, skal fjernes på en miljømæssig forsvarlig måde.
Fælles bålpladser
Fælles bålpladser må kun anlægges efter en godkendelse ved Odder Kommune. Godkendelse af permanente fælles bålpladser vil kun blive meddelt til foreninger, typisk beboer- og
grundejerforeninger, som pålægges ansvaret for benyttelse og vedligeholdelse af bålpladsen. På fælles bålpladser må kun afbrændes rent og brændbart haveaffald, såsom grene, buske og træ uden imprægnering, lak og maling. Antænding af bål må kun ske efter aftale med bestyrelsen, der har ansvaret for benyttelse og vedligeholdelse af bålpladsen.
Bål på stranden
På strandarealer, hvor det ikke ved skiltning er forbud, er det tilladt at afbrænde have- og parkaffald, forudsat at det sker i overensstemmelse med de i regulativet foreskrevne regler.
Have- og parkaffald må kun henligge på strandarealet 1 døgn før afbrændingen.
Det er tilladt at afbrænde Sct. Hansbål Ved anlæg af Sct. Hans-bål er det tilladt at henlægge affald efter 1. juni.
Dispensation
Der kan i særlige tilfælde meddeles dispensation til anlæg og afbrænding af festbål.
Ansøgning om dispensation fremsendes til:
Odder kommune
Rådhusgade 3 , 8300 Odder
som foranlediger indhentet evt. nødvendig tilladelse ved politiet.
I medfør af § 14 stk. 2 i Bekendtgørelse nr. 511 af 20/06/2005 (ordensbekendtgørelsen) bestemmes:
§ 1 Dette reglement vedrører sejlads med motorbåde og brætsejlads (med og uden motorkraft) i tidsrummet fra 15. maj til 15. september ud for hele kyststrækningen i Østjyllands politikreds.
§ 2 stk. 1. Inden for en afstand af 300 meter fra kysten må motorbåde ikke fremføres med så stor hastighed, at de planer på vandet, dvs. at bådskroget løfter sig op på vandoverfladen.
stk. 2. Ved start af vandskiløbere fra kysten må dog den hertil nødvendige hastighed anvendes under iagttagelse af særlig agtpågivenhed.
stk. 3. Brætsejlads med motorkraft må ikke finde sted inden for en afstand af 300 meter fra kysten. Unødig støj, der er til væsentlig ulempe for andre, skal undgås.
stk. 4. Brætsejlads med motorkraft må ikke finde sted på en sådan måde, at de badende og evt. anden sejlads udsættes for fare eller forulempes.
§ 3 stk. 1. Benyttelse af motorbåde inden for den i § 2 nævnte afstand fra kysten skal foregå således, at badende ikke forulempes og således, at unødig støj, der er til væsentlig ulempe for andre, undgås.
stk. 2. Sejlads i dette område skal så vidt muligt foregå vinkelret på kystlinien.
§ 4 Motorbåde skal inden for den i § 2 nævnte afstand fra kysten som fører have en person, der må antages at kunne føre båden på betryggende måde.
§ 5 Overtrædelse af reglementets bestemmelser straffes i medfør af politibekendtgørelsen
§ 18 stk. 1.
§ 6 Det tidligere udsendte reglement af 6. juli 1984 om sejlads med motorbåde og for brætsejlads med og uden motorkraft i Østjyllands politikreds ophæves hermed.
Senest opdateret: 30. juli 2012
Kilde: www.politi.dk.
Husk også altid at holde øje med lokale regler. De lokale regler offentliggøres oftest kun på opslag og skilte i området.
Nogle af de mest almindelige regler er:
• forbud mod speedbåds-sejlads langs strande og kyster i sommerhalvåret
• forbud mod sejlads i badeområder
Vandscootere, jetski og lignende er omfattet af Vandscooterbekendtgørelsen. BEK nr. 23 af 06/01/2012.
Det er Odder Kommune, der er tilsynsmyndighed efter bekendtgørelsen og politiet der håndhæver lovovertrædelser.
Borgere, der oplever gener fra vandscootersejlads kan meddele ulovligheder til enten kommune eller politi.